| thelebrity | Her er kryssklippede øyenvitneskildringer og nyhetsmeldinger fra avisene som beskriver Oscar IIs dramatiske seilas fra København til New York via Azorene 12. februar til 21. mars 1903.
vennlig hilsen
Per Helge Seglsten
OSCAR IIs nestenforlis, februar 1903
”Til Reuters Office telegraferes fra Ponta Belgada (Azorerne): Den danske transatlantiske damper Oscar II på reise fra København til Newyork med et stort antal passagerer er innkommet hertil i havareret tilstand. Skibet har udholdt svære storme på reisen.”
Morgenbladet 28. februar 1903 (morgenutgaven)
S/S Oscar II var bygget i Glasgow i 1901 for Det Forenede Dampskibselskab (DFDS), og var rederiets stolthet da hun hadde sin jomfrutur 12. mars 1902. Skipet hadde plass til mellom 900-1200 passasjerer, og hadde et mannskap på ca. 220, inkludert restaurant- og kjøkkenpersonalet. Det ble satt i rute mellom København og New York, med anløp i Gøteborg, Oslo og Kristiansand.
Ni år før Titanic, i februar 1903, var S/S Oscar II klar for å klappe fra kai nok en gang, med 1100 mennesker ombord.
onsdag 11. februar
11. februar legger S/S Oscar som vanlig ut fra København ført av kaptein W. A. Skjødt, og anløper senere på dagen Gøteborg for å ta om bord passasjerer:
”I Skandinavien-Amerika-linjens turlista nr. 1 1903 står att slutna hytter i 3:e klass för 8, 4 och 6 personer kunna erhållas om de beställas i tid. Nu hade jag läst så mycket utpuffadt om huru bekvämt inredt det var i 3:e klass å den nya ångaren Oscar II, hvarför jagbestämde mig för denna. Biljetten köpte jag i början af januari, och ångaren afgick från Köpenhamn först den 11. februari, så nog tycker man att jag köpt i god tid för erhållande af hytt. Därpå förlitade jag mig också, ovetande om huru dåligtjag skulle få det. Kommen om bord den 11. februari , fick jag nummer å kojplats. Men huru uselt, fuktigt og snuskigt där såg ut, det kan ej beskrifvas. Kojen var belägen i forrummet i jamnhöjd med vattengången. I samma rum var det anordnadt kojplats för 162 personer. Hvilket lif första natten: ett idkeligt supande och skrålande till kl. 12, då det nedtystades af vakten. Redan efter tre timmar påbörjades oväsendet igjen, men, som väl var, blef det ej så långvarigt denna gång.”
(svensk ingeniør på tredje klasses leserbrev fra Azorene i Dagens Nyheter 21. mars)
torsdag 12. februar
Skipet ankommer Christiania:
Havn nr. år mnd dag f.navn e.navn kjønn stand alder bopel best.sted utl. frakt linje
Oslo 315 1903 Feb. 12 Gunda M. Kalbo f u 29 øier N.dakota Norge Prp,- Oscar II
Oslo 316 1903 Feb. 12 Gina J. Kalbo f u 21 øier N.dakota Norge Prp,- Oscar II
(Utdrag fra database ”emigranter fra Oslo 1867-1930” i Digitalarkivet)
”Påföljande dag forsökte jag hos vederbörande flera gånger få byta plats. Det frågades mig hvarje gång om jag förut varit i Amerika, till hvilket jag svarade nej. Först flera dagar efteråt kom jag underfund med hvad meningen med frågan var. Jag fann nämligen att alla som förut varit i Amerika blefvo placerade i hytterna. Denna afdelning var med vakt afspärrad från den forra, hvadan de som voro forofver ej hade reda på denna afdelning. Efter många om och men fick jag ändtligen byta kojplats och kom nu till en afskränkning för 24 personer. Här var det drägligt, men langt ifrån bra. Luften var här ej så unken (innestengt). Ingen plats fanns att hänga kläderna eller stella kappsäckarna på. Dessa senare måste man ställa under sängarna på golfvet, som ofta nog var blött og smutsigt som en landsväg. I Kristiania köpte jag spikar och slog dem in i träväggen bakom kojen och hängte på dessa klädespersedlarna. Men efter nogra dagar voro de alldeles genomblötta af det från taket ned droppande kondensationsvattnet. Penteriet var nämligen beläget alldeles invid, och afskränkningen nådde ej upp til taket, så att imman från penteriet afsätte sig som fuktighet i taket och droppade så ned.”
(svensk ingeniør på tredje klasses leserbrev fra Azorene i Dagens Nyheter 21. mars)
fredag 13. februar
Skipet ankommer Kristiansand.
”Endnu ligger vi her. Et underligt liv. 1100 passagerer ombord. Langs skibssiden ligger der pramme hvorfra selges brus, selters, chocolade, appelsiner, kager til passagererne på 3die klasse. Alle ruster sig for 10 dage. Kolportører selger indianerfortællinger. Dansen går livligt til musikken af et trækspil fremme i stavnen.”
(Brev fra norsk passasjer til sine foreldre, trykket i Morgenbladet, lørdag 21. mars)
lørdag 14. februar
Skipet forlater Kristiansand.
”Trods skylregn og storm, som har ledsaget os lige siden vi kom ud i Nordsjøen, er humøret hos de faa passagerer, som ikke ligger strakt paa smertensleie i køierne, fortræffeligt, og kosten og betjeningen vinder almindelig anerkjendelse ved en Whist i røgesalonen, da vi om aftenen efter kapteinens sigende befinder os udfor Shetlandsøerne.”
(brev fra dansk passasjer på første klasse, trykket i National Tidende 19. mars)
Om nätterna var det oftast ett förskräckligt oväsen af tallrikarna i penteriet och tomflaskarna i gången bredvid. Man tänke sig hvilket oväsen, då hndratals emaljerada plattallrikar af båtens rullning på en gång ramla ned och stöta emot veggar och golv. Detta hende ej blott en natt, utan nästan hvarenda natt var det liknande, så att med sömnen blef det ej så mycket bevändt. Att ordningen å mellandeck ej var bättre beror till stor del af att nästan hela betjäningen å mellandeck bestod af folk som mot en afgift på 30 kr. Gjorde resan öfver Atlanten och arbetade för återstöden af biljettpriset. Dessa äro naturligtvis ovana i början, och då de bli vana, äro de redan framme, då nytt folk antages för återresan. Dock må till dessas förtjenst anmärkas att de skötte sig så godt de kunde.
En fara ligger nära till hands vid andvändandet af emaljerade plåtkärl. Den söndriga emaljen på kärlen har ofta varit orsaken till blindtarmsinflammation, och emaljen var sönder åtminstone på 95 procent af kärlen. I Frankrike är det enligt lag förbjudet att anvënda emaljerade matkärl, likaledes i norska marinen.”
(svensk ingeniør på tredje klasses leserbrev fra Azorene i Dagens Nyheter 21. mars)
søndag 15. februar
”I gaar var der stor sjø, saa jeg ikke kunde skrive; ej heller ikke vovede jeg mig på svinecarry til lunchen 12½. Vi passerede like forbi Shetlandsøerne. Der var der fælt; ikke mange til bords til middagen. Vi mødte to smaabaade. De stod saaledes paa hovedet, at vi saa propellen i luften. Stakkars folk om bord; det var to skotske fiskere.”
(Brev fra norsk passasjer til sine foreldre, trykket i Morgenbladet, lørdag 21. mars)
”Maten om bord var ej att klandra, men väl serveringen. Den var allt annat än tiltalande.”
(svensk ingeniør på tredje klasses leserbrev fra Azorene i Dagens Nyheter 21. mars)
tirsdag 17. februar
”Efter flere dages haardt vejr tog O. II, som af hensyn til den høje sø gik med mindsket fart, kl. 4 ½ EM en voldsom braadsø over dækket for ude, hvorved bl.a. forskoddet paa forreste dækshus bleve beskadiget. Omtr. 15 min. senere maatte st.b.’s maskine stoppes som følge av at lavtryks-hovedlejer vare sprængte, og bolterne saaledes ikke kunde holde dækslerne paa plads.
(Dansk Søulykke-statistiks referat fra sjøforklaringen i Glasgow avholdt 4. mars)
”Om eftermiddagen gik der plutselig brud paa styrbord maskine under et ”kons”, og maskinen maatte standses; med mindsket fart gik vi frem for bagbords maskine alene, medens alle mand gikk i gang med at reparere den havarerede, hvilket lykkedes tre dage senere; ikke saa godt at den kunde drive med paa skibet, men dog saaledes at den kunde gaarundt saa skruen ikke tværede i vandet. Skibet arbeidede voldsomt.”
(Styrmand Sørensens brev til sin far, trykket i Trondhjems Adresseavis, mandag 23. mars)
”Krumtapaxelen til den ene maskinen sprang i orkanen. Den anden maskine kunde ikke mer end saavidt holde imot for skibets driving. Stemningen var da, som I vel kan forstaa, frygtelig. Damerne fortvivlet rædde.”
(Brev fra norsk passasjer til sine foreldre, trykket i Morgenbladet, lørdag 21. mars)
”Kojplatserna äro ordnade i två våningar. Fria utrymmet mellan båda våningarna, d.v.s. afståndet från madrassens öfverkant i undra våningen til underkanten på kojen i öfra våningen är 0,70 meter. Kojernas storlek är 1,80 x 0,60 meter. Den ena kojen ligger intill den andra, ända till 6 à 8 i bredd, utan något som helst mellanrum. Detta är vid sjögång, då många äro sjösjuka, synnerligen olämpligt.”
(svensk ingeniør på tredje klasses leserbrev fra Azorene i Dagens Nyheter 21. mars)
onsdag 18. februar
”Som passagererne begynder at vænne sig til Sjøen, øges stormens styrke og da vi befandt os et godt stykke ude i Atlanterhavet, kaldte kapteinen det for en orkan. De fleste holdt sig indendørs, men enkelte vovede sig du paa dækket. Blant disse dumdristige var to ugifte damer. Fra kahytsvinduerne saa vi dem bogstavelig opsluges af en sjø, og alle udstødte angstraab, men ingen vovede at gaa ud for at se efter dem, mest fordi vi trodde at det var haabløst, og at de allerede kjæmpede den siste kamp paa det oprørte hav.
Det blev saa hurtigt som det kunde la sig gjøre, rapporteret til Skibets officerer, og et øieblik efter var besætningen og befalingsmænd paa færde. Damerne blev fundet forslaat og drivaade skyllet hen i en krog af dækket, hvor de krampaktigt hagede sig fast til noget fast inventar.
(brev fra dansk passasjer på første klasse, trykket i National Tidende 19. mars)
”Barometeret viser storm. Og det stemmer; all right. Stor sjø helt siden søndag middags. Vestenvind. Atlanterhavet imponerende. De siste dage kjedeligt; for stor sjø til at vi kan foretage oss noget som helst. Baaden vugger som et nøtteskal.”
(Brev fra norsk passasjer til sine foreldre, trykket i Morgenbladet 21. mars)
”Kort efter bredte det rygte sig mellem passagererne, at vi havde mistet begge skruerne, og at skibet drev for vinden. Kaptajnen kunde dog snart roe Gemytterne med, at det kun var den ene Skrue, som var bleven ubrukelig, i det Lejerne, hvor Urlen hviler, var gaaede i Stykker. Han tvivlede ikke et øjeblik om, at vi makeligt kunde naa New York, om end strærkt forsinket, ved hjælp af den ene skrue.”
(brev fra dansk passasjer på første klasse, trykket i National Tidende 19. mars)
”Antalet kojer i resp. Afskrankningar var:
a) i den manlige afdelningen:
1 afskrankning à 162 kojer
1 afskrankning à 174 kojer
7 afskrankningar à 12-18 kojer
9 afskrankningar à 24-28 kojer
b) i den kvinnliga afdelningen:
1 afskrankning à 39 kojer
8 afskrankningar à 29 kojer
1 afskrankning à 14 kojer
De sämsta afdelingarna äro de om 162 och 174 kojer, ty dessa äro i jamnhöjd med vattengången, och fuktigheten är i dessa så stor att det rinner af väggarna. Öfriga bekvämligheter äro i stil härmed.”
(svensk ingeniør på tredje klasses leserbrev fra Azorene i Dagens Nyheter 21. mars)
torsdag 19. februar
Rejsen fortsattes med BBs maskine indtil om aftenen da St.B maskine var repareret, saa den atter kunde sættes i gang.
(Dansk Søulykke-statistiks referat fra sjøforklaringen i Glasgow avholdt 4. mars)
”Det har lykkedes at reparere den havarerede maskine; ikke saa godt at den kan drive med paa skibet, men dog saaledes at den kunde gaa rundt saa skruen ikke tværede i vandet. Skibet arbeidede voldsomt.
(Styrmand Sørensens brev til sin far, trykket i Trondhjems Adresseavis, 23. mars)
”Som jeg bedst sad og filosoferede over vort uheld,styrtede en klump paa en halv snes mennesker paa over mig, afbrudt i en samtale af en styrtesø. Jeg fik forskellige skrammer, og min næse bløde kraftigt.
(brev fra dansk passasjer på første klasse, trykket i National Tidende 19. mars)
Under fortsat stormende vejr arbejdede O. II haardt i den oprørte sø og kunde efterhaanden ikke mer holdes læns ved maskinpumperne.
(Dansk Søulykke-statistiks referat fra sjøforklaringen i Glasgow avholdt 4. mars)
Forskibet læk! 4 fod vand paa tankdækket; d.e. skibets dobbelte bund. Alle pumper blev sat i gang…
(Styrmand Sørensens brev til sin far, trykket i Trondhjems Adresseavis, mandag 23. mars)
”Akter om denna afdelning finnes den med hytter för omkring 200 personer, likaledes 3: e klass. Lika dåligt som det är i den förra afdelningen, lika bra är det i denna. Allt är snyggt och rent. Här finnas hytter om 2, 4 eller 6 personer. Biljettpriset är detsamma i båda afdelningarna. Det är ej tillåtet för passagererna i den förra afdelningen att gå i den senare, det är ställdt vakt däremellan.Det heter att det endast är plats för damer och familjer, men i prospektet står helt annorlunda. Alla som varit i Amerika förut eller hade ressällskap med amerikaner fingo så långt utrymmet det medgaf kojplats i denna afdelning.”
(svensk ingeniør på tredje klasses leserbrev fra Azorene i Dagens Nyheter 21. mars)
fredag 20. februar
”Hele dagen flammede lynene paa den mørke hoisont, og tordenskraldene brølte uophørligt hen over vore hoder. Samtidig piskede hagl saa store som dueæg mod skibet, og det vilde ligefrem være livsfarligt at gaa ud.
Vi plagede selvfølgelig uophørligt kapteinen om hans mening om veiret, om naar han trodde, vi vilde være i New York osv. Han svarede at vi tidligst kunde være der om 8 dage, men saa skulde de ogsaa blive fint vejr med det samme, og dertil mente han, at udsigterne vae saare ringe. Han fortalte samtidig, at han allerede for fire dage siden alvorligt havde overvejet at vende om til Skotland, men at han atter havde opgivet det i haab om bedre veir. Nu mente han, det var for sent.
(brev fra dansk passasjer på første klasse, trykket i National Tidende 19. mars)
“A terrible storm at sea caused the ship to hit an iceberg and the engine stopped…”
(Emigrant Gina Mathison til 75-års jubileumsboken for Harvey i North Dakota i 1981)
”Ved en…besiktigelse foretagen af ”Bureau Veritas” , konstateredes det, at skibssiden om B.B for samt slingrekølen og den St.B’s skrue vare beskadigede, samt at skaden var af en saadan natur, at den maatte være foraarsaget ved at skibet havde kollideret med flydende vrag e.l.
(Dansk Søulykke-statistiks referat fra sjøforklaringen i Glasgow avholdt 4. mars)
”Ett ganska egendomligt förhållande är att 1: a och 2: a klass passagerare blefve nekade tillträde till 3: e klass. På andra båtar är förhållandet omvändt. Hvad är orsaken? Är det för att förhållandet å mellandeck skola bli mindre kända?”
(svensk ingeniør på tredje klasses leserbrev fra Azorene i Dagens Nyheter 21. mars)
lørdag 21. februar
”Da det ved undersøgelse af af lastrummene viste sig, at mange nitnagler i rum I og II var løse og lækkede, blev besætningen sat i gang med at lempe lasten og om mulig stoppe lækagen.
(Dansk Søulykke-statistiks referat fra sjøforklaringen i Glasgow avholdt 4. mars)
”..men vandet steg i løbet av to dage til 14 fod. Passagererne maatte nu have sandheden at vide; og al kraft blev sat paa for at naa nærmeste land, New Foundland.”
(Styrmand Sørensens brev til sin far, trykket i Trondhjem Adresseavis, mandag 23. mars)
”Havari. Skibet sprunget læk. En stor læk i forskibet blev der sagt. At den ikke kunde være liden, mærkede vi nok af den feberagtige travelhed, som herskede om bord.
(brev fra dansk passasjer på første klasse, trykket i National Tidende 19. mars 1903)
søndag 22. februar
”Lækken var saa stor, at lasterummene meget hurtigt fyldtes med vand, og vi troede, skibet skulde forlise.”
(Brev fra en av mannskapet om bord, trykket i Adresseavisen 23. mars)
”Hele forlasten er nu smidt over bord, og vi er begynt paa mellemlasten. Det er mest kasser med sukker, der ligger her. Samtidig meldes det, at damppumperne ikke virker, og kaptajnen har strax uden at experimentere og spilde tid beordret mandskab til pumpning, og pumperne gaar nu uafbrudt dag og nat, 4 mand ved hver pumpe med hyppig afløsning.”
(brev fra dansk passasjer på første klasse, trykket i National Tidende 19. mars)
mandag 23. februar
Paa 44°2’ N. Br. 46°47’3’’ V. L besluttedes det ved afholdt skibsraad – da der var flere fod vand i rum II og vandet trods uafbrudt pumpning stadig steg – at søge Azorerne som nødhavn, samt at kaste over bord af ladningen fra forlasten for om muligt derved at bringe en del af lækagen over vandet. Kl. 12 MD. sattes kursen retv. S 66° Ø, og besætningen , assisteret af 70 lejede mellemdæks-passagerer, arbejdede derpaa uafbrudt med at kaste over bord af ladningen indtil den næste dags MD… Foruden maskinpumperne, som arbejdede uafbrudt, blev tillige haandpumper – til dels betjent af passagerer – holdt i stadig gang.
(Dansk Søulykke-statistiks referat fra sjøforklaringen i Glasgow avholdt 4. mars)
”I dag skulde vi været i New York, og kommer dit vistnok ikke før fredag i næste uge”.
(Brev fra norsk passasjer til sine foreldre, trykket i Morgenbladet 21. mars)
”Vi fik St. Johns havn i sigte, men kunde ikke komme ind for drivis. Saa blev kursen sat efter Halifax paa Nova Scotia, men vi havde nu stormen lige i mod, og avancerede ikke spor. Der laa vi saa og stampede i et døgn og kastede last ud, medens vandet stadig steg. 800 (engelske) mile til Halifax –modvind. 2000 mile til Skotland – medvind. 1300 mile til Azorerne – vinden agter for tvers. Altsaa til Azorerne dersom skibet og de ca. 1100 passagererne skulde reddes.”
(Styrmand Sørensens brev til sin far, trykket i Trondhjems Adresseavis, mandag 23. mars)
”70 mand er ifærd med at kaste over bord af lasten. Store baller med papir danser hen over sjøen og klinker med sukkerfade og gaar tilbunds med et suk, saa snart de er ude af hvirvlen som skibet reiser.”
(brev fra dansk passasjer på første klasse, trykket i National Tidende 19. mars)
”Vi sled som hæster; matroser og passagerer brugte haandpumperne og hev last over bord, medens maskinister og fyrbødere brækkede damppumper nede i maskinen og slæbte dem op på mellemdækkerne, hvor de blev armerede og satte i funksjon.”
(Styrmand Sørensens brev til sin far, trykket i Trondhjems Adresseavis, mandag 23. mars)
”Sjøen har de siste dage næsten uden stans slaaet helt over ”broen” eller det dæk hvorpaa jeg viftede til eder ved afreisen. Det skulde man ikke tænke sig muligt naar man saa baaden i rolig sjø. Og saa kan I tænke eder til ræsten. Det regner lige ned i salonen og spisesaler og kahytter. Sjøen sprænger ind gjennom døre og skyligheter. Haaber denne nat bliver roligere end foregaaende. Bevare mig for en nat det var.”
(Brev fra norsk passasjer til sine foreldre, trykket i Morgenbladet 21. mars)
”Det blæser ikke mindre i dag, men stormen kjendes ikke saa stærkt. De fleste tror, at den har skiftet retning, men vi oplyses snart om, at det er os som for fuld fart staar ind mot Azorerne, fordi ”Oscar II” ikke orker at ta os til New York.
Nogle av os følte glæde ved denne efterretning, andre derimod var bekymret for, om skibet kunde naa saa langt. Dog herfor garanterede vor flinke kaptein. Det vilde ha været nærmere, sa han, at gaa til Halifax eller St. John, men han var bange for at støde paa isbjerge og havde derfor bestemt sig for de fjernere liggende Azorer.”
(brev fra dansk passasjer på første klasse, trykket i National Tidende 19. mars 1903)
”10.50 aften: I dag kl. 12 ½ gav kapteinen ordre til at vende helt om. De Azoriske øer er nu kursen. Lige før lunch i dag gjør baaden nogle frygtelige kast i sjøen; den vender. Nu i dette øieblik gaar vi med kun halv fart for modvind. Last kastes over bord, man har holdt paa dermed siden middag. For en stund siden gik et piano i sjøen, samt en hel del kasser tilhørende en frue om bord. Men bedre det end 1100 mennesker paa Atlanterhavets bund. Gud give det gaar bra til torsdag, da vi haaber at naa Azorerne. 1400 mil var tilbage til Newyork.
De siste 30 timerne før vendingen gjorde vi ingen fremgang, dansede som en nød omkring. Tænke sig den store baad nesten hjelpeløs paa havet med 1100 mennesker ombord. Proviant har vi for 6 uger, men med kul er det verre.”
(Brev fra norsk passasjer til sine foreldre, trykket i Morgenbladet 21. mars)
”Nu blev der kjørt med maskinerne med en fart der grensede til vanvid. Skibet kan med 2 maskine ved fuld kraft løbe 16 mile; nu løb det med 1 maskine 11 mile, saa man kan forestille sig, hvad der blev præstered.”
(Styrmand Sørensens brev til sin far, trykket i Trondhjems Adresseavis, mandag 23. mars)
”Vi forsøger jo at holde humøret oppe, men det vilde være taabelig at paastaa, at situationen er hyggelig. Kulsort himmel, bjerghøje søer, hylende storm, gennem hvilken man hører pumpernes regelmessige slag og raab fra folkerne, der smider lasten over bord.
Det er ikke underlig, at vi begynder for alvor at overveje, om vi skulde slippe levende fra turen. Det nytter ikke, at kaptajn og officerer opmuntrer, man beholder dog inderst inde sin egen lille, private tvivl, og jeg tør sige, at der rundt omkring i krogene blev holdt adskillige livsopgør.
Dog paa vor klasse bevaredes den rent ydre facade af hule, anstrengte smil, og jeg saa ikke noget til hysteriske udbrud.”
(brev fra dansk passasjer på første klasse, trykket i National Tidende 19. mars)
tirsdag 24. februar
”Forskibet ansaas løftet tilstrækkelig.”
(Dansk Søulykke-statistiks referat fra sjøforklaringen i Glasgow avholdt 4. mars)
”Middag: I dag medvind, sjøen roligere. All den cellulose du saa blev lastet i Christiania, ligger nu i Atlanterhavet. Stemningen noget bedre. Veiret bedre. Solskin i dag og pen fart. I dag morges mødte vi en steamer der spurgte, om vi var havarister, for da at hjælpe. Svaret skeede ved at skibet (Oscar II) blev vendt helt om for at vise, at vi ikke drev, men at kursen var sat med villie.
Det var ret ud for New Foundlandsbankene vi maatte vende.”
(Brev fra norsk passasjer til sine foreldre, trykket i Morgenbladet 21. mars)
onsdag 25. februar
”Om aftenen kom land i sigte, og da O. II kun vanskelig lod sig styre, blev maskinen sat paa halv fart.”
(Dansk Søulykke-statistiks referat fra sjøforklaringen i Glasgow avholdt 4. mars)
”Vi vil rimeligvis i aften se land, uagtet vi først i morgen ved middagstider kan komme i havn. Vi har hatt et svært veir, og kan være taknemmelige vi er land saapas nære – det var nemlig ikke langt fra vi var gaaet til bunds.”
(Privatbrev fra norsk passasjer på første klasse, trykket i VG 22. mars)
”Førstestyrmand har sagt i dag at passagererne ved ikke, hvor nær de har været døden. Forrige nat (under fremreisen) blev nok alle baaderne holdt klare for at sættes paa sjøen, og redningsbøierne ordnede. Saa stor fare havde ikke vi passagerer troet, der var. Det var drøftet blant officererne om de skulde forlade skibet; men Gud skje lov, bestemte de sig til at vende om.
I dag er sjøen noksaa rolig. Solskin og varmt i veiret. Kun den ene maskine arbeider. Underslaget, eller kammen, til den anden er nu gaaet løs, saa den er ubrugelig.”
(Brev fra norsk passasjer til sine foreldre, trykket i Morgenbladet 21. mars)
”I dag holder de paa at pumpe af alle kræfter. Men det er et vanskeligt arbeide. Thi en mængde af den træmasse, vi hadde i lasten, er af det indtrængende vand opløst til en fliset suppe; som sætter sig fast i pumperørene. En god slump af den blev for øvrig kastet over bord som saa meget andet, lige til det af passagerernes bagage som fandtes nedlastet, deriblandt et nygift pars medbragte indbo, piano, møbler og andet.”
(Privatbrev fra norsk passasjer på første klasse, trykket i VG 22. mars)
”I 4 døgn arbeidede mandskabet i skiftende hold, dag og natt, ved pumperne, og med at kaste ladningen over bord. Blant de ting som saaledes blev overgivne til bølgerne, var ogsaa et piano og et orgel.”
(Brev fra en av mannskapet om bord, trykket i Adresseavisen 23. mars)
torsdag 26. februar
”I nat har veiret atter været svært uroligt med stærk sydost og sjø. Stærk regn.”
(Brev fra norsk passasjer til sine foreldre, trykket i Morgenbladet 21. mars)
”Ud for Ponta Delgada afgaves gentagne signaler for lods…”
(Dansk Søulykke-statistiks referat fra sjøforklaringen i Glasgow avholdt 4. mars)
”Der fortælles at vi skal ha hat optil 15 fod vand under borde. Det værste var imidlertid at en af maskinerne truede med at falde eller synke ned fra sit leie, og gaa tvers gjennem bunden paa skibet. Var det indtruffet, vilde vi selvfølgelig været uafhjælpelig fortabt. Selv har jeg ikke set dette, men en af passagererne fra 3. plads som deltog i arbeidet med at sætte forstøtninger under maskinen fortalte mig om den overhængende fare, vi alle hadde været i. Man hadde imidlertid gjort alle redningsbaaderne klare. Vi paa 1. plads hadde for øvrig – heldigvis kan jeg vel tilføie – mindre greie paa, hvor alvorlig situationen hadde været. Paa 3. plads derimod var der frygtelige tilstande. Men grufuldt uhyggelig var der jo overalt. I dag har vi deiligt veir, vinden med, og luften behagelig varm.”
(Privatbrev fra norsk passasjer på første klasse, trykket i VG 22. mars)
”Kl. 9 i morges raabte manden i tønden: Land i læ! Første syn af de Azoriske øer; fyret, viste sig pludselig i læ. Taagen lættede. Da kom humøret op kan du tro. Det blev signaliseret til telegrafen i land, saa nu ved i vel hvor vi er…For øieblikket ser vi ikke land. Baaden gjør kun halv fart, saa fort gaar det ikke, og efterat lasten er kastet over bord ligger vi svært høit over vandet.
(Brev fra norsk passasjer til sine foreldre, trykket i Morgenbladet 21. mars)
”Det klarede betydeligt op i alles sind og humør, da de spanske [sic!] øer viste sig i horisonten.”
(Brev fra en av mannskapet om bord, trykket i Adresseavisen 23. mars)
”Everyone on the ship shouted "Hurrah" when they saw the lights of the harbor at night.”
(Emigrant Gina Mathison til 75-års jubileumsboken for Harvey i North Dakota i 1981)
fredag 27. februar
Lods kom om bord om morgenen, hvorpaa O. II, som paa det tidspunkt havde 11 fod vand i lasten, blev opankret og fortøjet i havnen.
(Dansk Søulykke-statistiks referat fra sjøforklaringen i Glasgow avholdt 4. mars)
”Den 27. februar kom vi ind til Ponta Delagada paa øen St. Michel, et herligt sted med evig sommer.”
(Styrmand Sørensens brev til sin far, trykket i Trondhjems Adresseavis, mandag 23. mars)
”Kl. 8 i dag morges blev vi bugsered ind til byen, som har 25.000 indbyggere. Her er storartet vakkert. Varmt og solskin. Vi kan se langt indover øen, ikke en udyrket flek at se. Alle huse er smaa og hvide. Vi ser ikke flere end 2 etages huse.
Først ængstelsen om bord, som nu er forbi, og saa den henrivende, den mest storskjønne natur, har faaet frem de mange hundrede glade og fornøiede ansikter. Et amerikansk panserskib laa her da vi kom. En hollænder som nu, ogsaa et panserskib, saa 3 store skibe ligger i rad og række. Salut er vexlet.”
(Brev fra norsk passasjer til sine foreldre, trykket i Morgenbladet 21. mars)
lørdag 28. februar
Verden får vite om S/S Oscar IIs dramatiske seilas:
”Til Reuters Office telegraferes fra Ponta Delgada (Azorerne): Den danske transatlantiske damper Oscar II paa reise fra København til New York med et stort antal passagerer, er indkommet hertil i havareret tilstand. Skibet har udholdt svære storme paa reisen.”
(Nyhetstelegram i Morgenbladets morgennummer)
”En frygtelig storm har raset paa Atlanterhavet de sidste dage, Kystvagten i Blogoff har meldt ind til Brest at det engelske dampskib ”Ottercaph” fra Sunderland er gaaet under…
..samtidig meldes at den danske transatlantiske damper Oscar II paa sin reise er drevet helt ned til Azorene, og er indkommet til Ponto Delgoda [sic!] i havareret tilstand. Skibet var paa reise fra Christiania til New York med et stort antal passagerer. Det hadde paa reisen udstaat svære storme…”
(Nyhetsmelding i Socialdemokraten)
mandag 2. mars
”I 2 dage har jeg været syg af klimafeber i mild grad. Forkjølelse og hodepine, men har nu faaet tilladelse til at bevæge mig, og har været paa en landtur pr. esel. Strax efter frokost drog vi norske – 8 i tallet – afsted. Først kjørte vi forholdsvis elegante kjøretøier med 3 spand i ca. 1½ time. Saa med esel i ca 1½ time op paa toppen af et bjerg. Der var kanten af et annet Vesuv, simpelthen, med et stort hul i midten, med vand i bunden. Men hvilket deilig land! Saa frugtbart og vakkert paa alle kanter. Hele turen kostede 1 dollar.”
(Brev fra norsk passasjer til sine foreldre, trykket i Morgenbladet 21. mars)
”Passagererne er nu yderst fornøjede over den lille extraudflugt til disse paradisiske øer. Vi spiser om bord paa ”Oscar II” og farter forresten mellem maaltiderne landet rundt til hest og til esel…For øernes 2200 beboere er de 1100 passagerers ankomst en verdenshistorisk begivenhed, som de udnytter med et i sandhed portugisisk talent. Dog, jeg er glad ved at lade mønten springe i krystalren luft paa 17 grader reamur, ikke mindst naar jeg tænker paa, at jeg nu kunde have afgivet et festmaaltid for Atlanterhavets undersøiske befolkning i en noget køligere temperatur. Maa jeg bede om at blive flaaet af portugisere fremfor af hajer og krabber eller, hvad det djævelskab nu hedder.”
(brev fra dansk passasjer på første klasse, trykket i National Tidende 19. mars)
”Det Forenede Dampskibselskap meddeler: Til videre befordring af ”Oscar II”s passagerer fra Azorerne til New York har selskabet fragtet det tidligste og bedste skib, som det var muligt at faa, nemlig Norddeutsche Lloyds doppeltskruepostdamper ”Grosser kurfürst” der vil gaa fra Bremen 7. marts og fra Azorerne 12. marts. Selskabet har allerede i gaar afsendt dampskibet ”Arkansas” direkte herfra til Azorerne for at bringe ”Oscar II”s ladning til New York. ”Oscar II” vil selv gaa til Glasgow for at blive efterseet.”
(Nyhetsmelding i Socialdemokraten)
11.-15. mars
”Restladningen overførtes til SS ”Arkansas” af Kjøbenhavn, som derefter afgik til New York, hvortil samtlige passagerer ledsaget af læge, forvalter,, hovmester og opvartere ligeledes dirigeredes med et af rederiet befragtet tysk dampskib ”Grosser Kurfürst”.
(Dansk Søulykke-statistiks referat fra sjøforklaringen i Glasgow avholdt 4. mars)
”Trods alt, hvad vi har døiet af ondt, vilde jeg ikke have undværet denne tur for mange penge.”
(Styrmand Sørensens brev til sin far, trykket i Trondhjems Adresseavis, mandag 23. mars)
”Sådana voro förhållande på en resa Köpenhamn- Newyork (denna hamn anlöpte vi ej, utan måste, som bekant, på grund af naturhinder anlöpa Asorerna). Under en resa Newyork-Køpenhamn påstås förhållandena vara bettre, ity att passagerarantalet å 3: e klass då ej är större än att alla få plats i hytterna.”
(svensk ingeniør på tredje klasses leserbrev fra Azorene i Dagens Nyheter 21. mars)
fredag 20. mars
”Kjøbenhavn: Det forenede Dampskibselskab meddeler at ”Grosser Kurfürst”, som førte ”Oscar II”s passagerer fra Azorerne, er ankommet til New York fredags. Alt vel.”
(Nyhetsmelding i Fædrelandsvennen 22. mars) |